Søg i denne blog

onsdag den 12. juni 2013

Street Soccer - Mesterskab


Den anden Juni 2013, blev der afholdt københavnsmesterskab i Street Soccer på den røde plads ved nørrebrohallen. Vi tilmeldte et hold fra Køge, som hedder Young stars. Her vandt vi 3 og spillede en uafgjort, og blev nummer et i gruppen og kvalificerede os til semifinalen. Semifinalen var en meget intens og lige kamp, som endte 4-4 i ordinær tid, og derefter blev der lagt 2 minutter til for at afgøre kampen, og det kom desværre ikke til vores fordel, vi tabte 6-4.
 Det var rigtig godt klarede af os, da flere spillere fra de andre hold spiller på det danske Street Soccer landshold. Vi havde heller ikke rigtig forberedt os til denne turnering, hvilket vi hurtigt kunne mærke da kampen blev fløjtet i gang og man lige pludselig fik det svært med at spille bolden rundt, da vi ikke havde trænet sammen. Vi samlede nogle spillere som vi vidste kunne spille, men som sagt havde vi ikke trænet sammen før, så det var svært at forudse hvad folk tænkte og ville gøre uden bold. Det er altid bedre at kende sine medspillere, det fik vi i hvert fald erfaret, og det har vi tænkt os at lave om på til næste gang.
 Street Soccer er på de sidste par år, gået fra at være gade spil til at blive en anerkendt sportsgren som selve DGI er begyndt at arrangere turneringer med. Street Soccer adskiller sig meget fra almindeligt fodbold, og det kan godt være at man har prøvet fodbold og ikke har haft succes med det, enten fordi man er for lille i forhold til sine modstander eller af andre grunde. Street Soccer er derfor en oplagt mulighed, hvis man af forskellige grunde, ikke er egnet til almindeligt fodbold. Det kan man hurtigt fornemme når man spiller.
 Banen er meget mindre end en almindelig fodboldbane. Konditionen behøver ikke være i tip top som den skal være i fodbold. Man kan sagtens spille Street Soccer selvom man ikke tager fodbold seriøst. Mange som stopper med, at spille almindeligt fodbold fordi de ikke har tid til at træne flere gange om ugen, som man normalt gør, spiller som regel Street Soccer.
Jeg har selv spillet fodbold i 10 år i Herfølge boldklub. Jeg stoppede, da jeg skulle starte på gymnasiet, fordi jeg ikke kunne koncentrere mig om skolen, når jeg også skulle træne 4 gange om ugen, og spille kamp i weekendenerne. Jeg stoppede helt med at spille fodbold i et år, og derefter fik jeg lysten til at spille fodbold igen. Dog vidste jeg, at jeg ikke havde mulighed for at træne osv. Så jeg startede med at spille Street Soccer med vennerne en gang om ugen, og det er meget mere overskueligt for mig. Det startede som sjov, da vi spillede Street Soccer, men så fandt jeg ud af, at DGI afholder turneringer i Street Soccer, hvilket gav mig et slags motivations boost.
 Vi har fået arrangeret en kamp, med det danske Street Soccer landshold på Fredag d. 17 Juni 2013. Jeg vil selvfølgelig sætte nogle billeder og måske videoer ind af kampen, og desuden skrive et referat af kampen.
Artiklen er skrevet af Ziad Khalil.
Her er nogle billeder fra stævnet:







Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hvis du har en kommentar, som du ønsker jeg skal svare på, er du velkommen til at skrive.